A European Informational Website
learn more
Et enzym er i den klassiske terminologi et protein (J. B. Sumner 1926), som accelererer (katalyserer) en bestemt kemisk proces. Navnet enzym betyder egentlig "i gær", men anvendes nu om biologiske katalysatorer uanset herkomst. Enzymer fremskynder reaktionen mellem reaktanter (substrater) og produkter, men opbruges ikke som følge af den kemiske reaktion, de katalyserer. Man har i de senere år opdaget at også RNA-molekyler kan virke som biologiske katalysatorer, og de klassificeres som en speciel type enzymer kaldet ribozymer.